Den hyppigste årsag til jobskifte er dårlig ledelse og ønske om større fleksibilitet. Ledighedsprocenten er under 3, der er cirka 55.000 ubesatte stillinger alene i den private sektor. Det betyder nye tider og nye krav på arbejdsmarkedet.
Besøg Brings logistikcenter den 14. september og lyt med, når Anne-Marie Rødbroe fra ISG fortæller, hvorfor det er vigtigere end nogensinde før at kunne tiltrække og fastholde de gode medarbejdere.
Anne-Marie gør os klogere på, hvordan man udvikler talenter over tid og skaber et stabilt og motiverende miljø. Og hun giver os indsigt i, hvilken opmærksomhed og professionel håndtering af opgaven det kræver for at kunne tiltrække, rekruttere og fastholde nye medarbejdere.
Anne-Marie er Partner i ISG Denmark. Hun har 25 års ledelseserfaring fra danske og udenlandske virksomheder. Hun har 30 års erfaring med rekruttering og karriererådgivning til nøgleposter inden for salg, økonomi, kundeservice, markedsføring og administration.
På dette møde har Bring inviteret os indenfor i et skønt lokale med udsigt til deres logistikcenter.
Du kan derfor også glæde dig til at høre om Brings strategi om at blive den grønneste logistikleverandør. På mødet får du indsigt i, hvordan de arbejder med tydelige mål og har stort fokus på at være kunders 1. valg – og er bevidste om bæredygtighed og om skabe engagerede medarbejder hver eneste dag.
Efter oplægget vil der være tid til spørgsmål, gode råd og dialog om emnet. Vi glæder os til at se dig og evt. en gæst på vores netværksmøde denne dag.
Tid: Onsdag den 14. september kl. 8.00-9.30.
Sted: Bring -Logistikcenter, Ventrupparken 4, 2670 Greve
Tilmeldingsfrist: den 13. septemberkl. 12.00
Husk at sende afbud senest dagen før kl. 12.00 ellers udløses no-show-fee 150 kr.