Hvordan kan du levere mere end kunden forventer? Det får du svar på på dette morgennetværksmøde, hvor Thomas Kjær fra SALES CULTURE giver os indblik i, hvordan adfærdsdesign kan være et middel til at skyde genvej til en bedre bundlinje.
Mødet foregår den 8. november hos RØG Mad & Vinbar, hvor Dennis byder os indenfor i de hyggelige lokaler og præsenterer RØG Mad & Vinbar for os alle.
Derefter giver Thomas os 45 minutter spækket med cases, inspiration og værktøjer. Du går hjem med svar på, hvordan du omsætter smarte pay offs til konkret adfærd, der får kunderne til at anbefale netop din virksomhed.
Glæd dig til at blive klogere på, hvordan du kan bruge adfærdsdesign i din virksomhed. Du får blandt andet en spritny værktøjskasse med de seneste, innovative adfærdsprincipper, som vil ændre dine medarbejdere og kunders adfærd, en kreativ formel til at udvikle kundeoplevelser, som jeres kunder husker resten af livet - og en kort intro til system 1 og 2 teori (kunder træffer ca. 90% af alle beslutninger emotionelt).
Efter oplægget vil der være tid til spørgsmål, gode råd og dialog om emnet. Vi glæder os til at se dig og evt. en gæst på vores netværksmøde denne dag.
Tid: Onsdag den 8. november kl. 8.00-9.30. Dørene åbner kl. 7.30.
Sted: RØG Mad & Vinbar, Havnevej 20n, 2670 Greve
Tilmeldingsfrist: den 7. november kl. 12.00