Kom med til morgennetværksmødet hos Haugen-Gruppen, hvor vi sætter fokus på inspiration, samarbejde og lokal erhvervsudvikling.
Haugen-Gruppen er ikke kun en ny stor arbejdsplads i Greve, men også en vigtig del af en nordisk koncern, der står bag nogle af de mest kendte brands inden for mad og drikke – produkter, som mange af os har i vores køkkenskabe. Virksomheden arbejder hver dag på at gøre måltider til oplevelser gennem deres brede portefølje af populære mærker.
Som en central spiller både lokalt og internationalt har Haugen-Gruppen valgt Greve som base og ser byen som en platform for vækst og stærke samarbejder.
Til dette morgennetværksmøde inviterer Managing Director, Per Wilhelmsen, og Sales & Marketing Director, Søren Gudmann-Hansen, dig indenfor til en præsentation af virksomheden og deres rejse til Greve. Du får indblik i deres samarbejdsmuligheder og deres rolle som en væsentlig aktør i lokalsamfundet.
Som en særlig del af arrangementet vil Logistic Manager, Søren Jakobsen, tage os med på en rundvisning i Haugen-Gruppens faciliteter, hvor vi får et kig ind i deres imponerende logistik og drift.
Kom og nyd en kop kaffe og lidt morgenbrød i godt selskab, mens vi deler viden og styrker relationerne på tværs af det lokale erhvervsliv.
Vi glæder os til at se dig!
Tid: Onsdag den 9. april kl. 8.00-9.30. Ankomst til morgenkaffe kl. 7.30.
Sted:
Kildebrøndevej 44F
2670 Greve
Se foto herunder for beskrivelse af ruten til parkering ved 44F.
Tilmeldingsfrist: den 8. april kl. 12.00