Bliv klogere på, hvad der skal til for at skabe de bedste forhold for små og mellemstore virksomheder i Greve og Solrød.
Kom og vær med den 9. februar, hvor Lasse Lundqvist og Martin Kyed fra SMVdanmark giver os et indblik i SMV-barometeret – en måling af kommunernes erhvervsvilkår på 26 forskellige parametre. Vi får samtidig Lasses og Martins bud på, hvad kommunerne kan gøre for at hjælpe lokale virksomheder.
På mødet er der også sat tid af til at drøfte, hvilke erfaringer du har gjort dig i samarbejdet med Greve eller Solrød kommune – og hvor du ser de største knaster og har oplevet successer.
Lasse Lundqvist og Martin Kyed er begge konsulenter hos SMV-Danmark, som er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for vores små og mellemstore virksomheder, SMV’erne.
Deres primære arbejdsområder er økonomiske analyser af små og mellemstore virksomheders vilkår, politisk interessevaretagelse, formidling af analyser til medier og beslutningstagere, udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser, udarbejdelse af dataautomatiserede løsninger mm.
Lasse er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet.
Martin er uddannet cand.oecon fra Syddansk Universitet. Han har tidligere arbejdet i Copenhagen Economics, Finansministeriet, Center for Politiske Studier (CEPOS) og som cheføkonom i Ingeniørforeningen IDA.
Vi glæder os til en spændende og inspirerende morgen.
Sted: Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve. Mødelokalet på 1. sal
Tid: Onsdag den 9. februar kl. 8.00-9.30.
Tilmeldingsfrist: 7 . februar 2022.
Husk at sende afbud senest dagen før kl. 12.00 ellers udløses no-show-fee 150 kr.