Kom med til et inspirerende morgennetværksmøde hos Nordic2care. CEO, Lars Ulrik Uhrskov, er dagens vært og vil dele virksomhedens rejse og visioner for fremtidens indeklima. Mødet finder sted den 13. november hos Nordic2care i Solrød, hvor der også er mulighed for at se deres lokation og lager.
Siden Noredic2Care startede i 2014 har de været pionerer inden for ren luft i indendørs miljøer. De er sandsynligvis den første virksomhed, der arbejder målrettet med mobile, professionelle virus- og luftrensere. Deres mission er klar: at forbedre indeklimaet for at fremme trivsel, øge effektiviteten, reducere sygefravær og omkostninger samt styrke deres kunders bundlinje og omdømme.
På mødet kan du bliver klogere på om, hvor stor en betydning et rent indeklima har for både mennesker og virksomheder. Du vil få indblik i, hvordan Nordic2Cares løsninger ikke blot forbedrer arbejdsmiljøet, men også fungerer som et væsentligt værktøj i deres dialog på nye markeder. De løfter også sløret for deres strategier, der gør deres forretningsplaner til en praktisk hjælp i hverdagen.
Hos Nordic2Care har de et stærkt fokus på social kapital, både internt og eksternt hos kunder. Hør om hvorfor de har fokus på, at “rykke sammen i bussen” og skabe stærke relationer, der gavner alle parter.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende morgen fyldt med indsigt og netværk.
Tid: Onsdag den 13. november kl. 8.00-9.30. Ankomst til morgenkaffe kl. 7.30.
Sted: Nordic2care, Lerbækvej 8, 2680 Solrød
Tilmeldingsfrist: den 12. november kl. 12.00