Årets golfturnering – Company Day

Vi er glade for igen at kunne invitere medlemmer og deres gæster til at deltage i vores Company Day med morgenbrød, turnering, præmieoverrækkelse og efterfølgende frokost. Den populære golfturnering foregår i år lokalt hos Greve Golf.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren golfspiller, så kan du dyste om at blive dagens bedste spiller, vinde flotte præmier og samtidig få en hyggelig dag. Klubben sætter holdene og sørger dermed for, at der bliver masser af mulighed for networking.

Arrangementet omfatter morgenbrød, baneservice med en øl eller vand samt en chokoladebar. Øvede spillere benytter 18-hulsbanen og der vil være undervisning og konkurrence for begyndere på træningsområde samt Par 3-bane, udstyr tilbydes til ikke-golfere, ligesom der vil være træningsbolde til rådighed og baneguides til golfere.

Vi runder dagen af med fælles spisning og præmieoverrækkelse til vinderne.

Medlemmer af GreveSolrødErhverv og deres gæster kan deltage i turneringen, så inviter gerne dine kolleger, samarbejdspartnere og andre interesserede med til Company Day 2022. Bemærk, at vi har et begrænset antal billetter, som sælges efter først til mølle-princip.

Mødested: Greve Golf, Karlslunde Centervej 45, 2690 Karlslunde.

Tid: Torsdag den 19. maj kl. 8.00-15.00

Tilmeldingsfrist: Søndag den 15. maj.

Pris: DKK 550,00 per person inkl. greenfee, morgenmad og frokost.

Har du DGU-nr.? Har du eller dine gæster DGU-nr., skal de(t) sendes sammen med navn og e-mailadresse på deltager/deltagerne til: info@gserhverv.dk senest torsdag den 12. maj 2022.

Har du ikke DGU-nr.? Selv om dit DGU-kort ikke er aktivt, kan du stadig deltage i turneringen på 18 huls banen, da det er et lukket arrangement. Du skal i stedet sende dit seneste DGU-nr sammen med navn og e-mailadresse til: info@gserhverv.dk senest torsdag den 12. maj 2022.


Greve Strandvej 19
2670 Greve Strand

CVR: 27 11 02 58

Gør som 550 andre
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om din lokale erhvervsforenings indsatser som Greve og Solrød erhvervslivs talerør, samt invitationer til netværksskabende events og meget, meget mere.

Bliv medlem af et stærkt netværk
GreveSolrødErhverv er et netværk, der samler medlemmerne professionelt og socialt, og repræsenterer erhvervslivets interesser lokalt og politisk.
Bliv medlem
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram