Kom med indenfor hos Willab Garden den 8. februar, når vi sætter fokus på, hvorfor rum i haven er en god investering – både som supplement til hjemmekontoret og i fremtidens boliger for unge og ældre.
Willab Garden er et stadigt voksende familiefirma med mere end 30 år i branchen. Hovedkontor, centrallager og produktion ligger i Östra Karup lige uden for Båstad i Sverige, men en af deres store butikker med showroom og salgspersonale ligger i Greve.
Lars Schriver, som er Country Manager, byder vores netværk indenfor til en spændende og inspirerende dialog om hvorfor rum i haven er en god investering. Willab Garden er en arbejdsplads, der er præget af engagement, trivsel og iværksætterånd.
Denne morgen får vi inspiration til et nyt og bedre udeliv i haven. Under mottoet som ”Gør drømmen til virkelighed” præsenteres vi for en række havehuse, udestuer, drivhuse, orangerier med alt hvad du kan forestille dig af kvalitet og nydelse.
Netværksmødet bliver holdt i en udestue kullise og med meget inspiration til rum i haven.
Glæd dig til nogle spændende timer.
Tid: Onsdag den 8. februar kl. 8.00-9.30. Dørene åbner kl. 7.30.
Sted: Willab Garden, Ventrupvej 29, 2670 Greve
Tilmeldingsfrist: den 7. februar kl. 12.00
Husk at sende afbud senest dagen før kl. 12.00 ellers udløses no-show-fee 150 kr.