Lokale virksomheder fortjener at blive fejret! 🏆🥳
Og det blev de i den grad forleden, da det lokale erhvervsliv var samlet til Greve Business Awards 2026 i Portalen! 🤩
Med rekordmange deltagere og indstillinger blev det en festlig aften, hvor vi fik sat velfortjent fokus på nogle af de virksomheder, der gør en særlig indsats i vores lokalområde.
Det var samtidig en stor glæde at se så mange af foreningens medlemmer samlet; og vi er stolte af de mange medlemmer, der var indstillet og heriblandt også nomineret til årets priser.
Et stort TILLYKKE og klap på skulderen til årets fem vindere:
⭐ Greve Erhvervspris: Klingenberg A/S
🚀 Greve Iværksætterpris: Nordic Floor Robot ApS
🌱 Greves Grønne Pris: Brdr. K. Hansen A/S
🎓 Greve Uddannelsespris: Sten Jensen Gruppen A/S
🤝 Greves Sociale Pris: TeltTilFest.dk ApS
Også en stor tak til ErhvervsCentret i Greve for endnu et særdeles vellykket arrangement. I har igen formået at skabe en flot ramme om fejringen af det lokale erhvervsliv 👏😊
Som hovedsponsor bakker vi i GreveSolrødErhverv op om Greve Business Awards, fordi det betyder noget, at vi har en anledning til at anerkende de virksomheder og mennesker, der hver dag bidrager til lokale arbejdspladser, uddannelse og et stærkt erhvervsliv.
Tak for en dejlig aften - og endnu en gang tillykke til alle vinderne! 🙌
📷 Greve Kommune