Det overrasker ikke formanden for GreveSolrødErhverv, Helena Nymann, at resultatet af DI’s analyse af kommunens erhvervsvenlighed er yderligere forværret siden 2018. En tilbagegang på 13 pladser betyder, at Greve Kommune placerer sig nu som nummer 51, hvilket er den foreløbige kulmination på de seneste års tilbagegang. 

Greve kommune ligger nu i den kedelige ende af DI’s skala over erhvervsvenlighed i landets kommuner. 

Helena Nymann ærgrer sig. For blot få år siden, i 2015, kunne Greves virksomheder glæde sig over en flot placering som nummer 7. Vi følger naturligvis udviklingen i disse analyser nøje og på særligt tre områder er det kritisk. Den kommunale sagsbehandling (plads nr. 69), på kommunens evne til at føre dialog og have kommunikation med virksomhederne (plads nr. 70) samt de fysiske rammer (plads nr. 53). Alle områder som for virksomhederne er afgørende for den daglige drift. 

–Det er jo vitalt for en virksomhed, at kommunen har et særligt fokus på sagsbehandlingen. Det er ikke rimeligt, at lokale virksomheder bremses i mulighederne for udvikling og tilpasning, fordi sagsbehandlingen i kommunen ikke fungerer.

– Vi genkender frustrationen fra vores medlemsvirksomheder og hører løbende om eksempler på de problemer man løber ind i. Virksomhederne betaler jo for denne sagsbehandling, så må man forvente at ekspeditionen af sagerne er effektiv og målrettet. I visse kommuner er det gratis. Det er det ikke i Greve. Igennem de seneste år har vi påpeget problemet igen og igen, men desværre er det kun blevet værre, understreger en ærgerlig Helena Nymann. 

De fysiske rammer kan være svære at tilpasse virksomhedens behov i en næsten fuldt udbygget kommune.

– Men manglende fx lastbilparkeringer og særligt en dårlig offentlig transport berører virksomhedernes dagligdag. Medarbejdere, der ikke kan komme fra kommunens togstationer ud til erhvervsområderne let og smidigt, samt dårlig sammenhængskraft på tværs af kommunens boligområder og erhvervsområder, er noget af det vi har påpeget i en årrække.  I en tid, hvor virksomhederne i Greve rekrutterer medarbejdere fra hele Sjælland og gerne til have de unge i gang med erhvervsuddannelse, fritidsjob og aktivering, er det et alvorligt problem at man ikke har en bedre offentlig infrastruktur. Det er bekymrende, at man ikke ser fordelen ved at prioriterer dette – et område, som kunne komme virksomhedere, borgere – børnefamilierne, ældre som yngre og miljøet til stor nytte. De fysiske rammer er et emne vi altid har på dagsorden, når vi mødes med borgmesteren, siger Helena Nymann. 

Vi har løbende dialogmøder med Greve Kommunes borgmester og hendes team, og fornemmer, at man tager situationen alvorligt og ønsker at gøre noget ved problemerne. Erhvervsfremme, vækst og erhvervspolitik ser imidlertid ikke ud til at fylde meget i byrådet, og vi frygter, at det ikke vil udvikle sig i en positiv retning for virksomhederne i fremtiden. 

Erhvervshus Sjælland i Sorø langt fra Greve, færre midler afsat til lokal erhvervsfremmeindsatser og mulige omstruktureringer i  de kommende år, er ikke befordrende for en styrkelse af den service, som kommunen skal levere til de lokale virksomheder og ej heller fremmende for dialogen og kommunikationen. 

I Greve Kommune opkræver man dækningsafgift fra kommunens ca. 2.300 virksomheder. Alene denne skat belaster virksomhederne med ca. 17 mio. kroner årligt. Læg dertil de mange virksomheder, hvis ejere også bor i Greve og som derfor også betaler deres skat til kommunen. Virksomhederne i Greve fuldtidsbeskæftiger mere end 11.500 personer. Mange af de ansatte bor også i kommunen. Sammenhængen mellem borgerne og erhvervsområdet er altså essentiel. Greve er jo ikke en soveby, som blot skal servicere sine 50.000 borgere, men også en stor erhvervskommune med de fordele, der følger med.    

Alt i alt betyder det, at de lokale virksomheder bidrager med væsentlige beløb til kommunekassen år ud og år ind. Mange virksomheder støtter ydermere flere af kommunens aktiviteter, herunder aktivering, fritidsjob og uddannelse samt praktik- og elevpladser m.v. til unge og udsatte grupper. 

Det nuværende arbejdsmarkede giver os en historisk mulighed for at få job- og indsatsklare borgere med i arbejdsfællesskabet – men det sker kun ved en fælles indsats.  Uden en aktiv indsats fra virksomhederne, var kommunens omkostninger til denne gruppe borgere endnu større. Dialog, samarbejde og imødekommenhed over for virksomhederne er altså også god økonomi for kommunen. Så frigøres der ressourcer som kommunen kan anvende til andre velfærdsydelser inden for fx ældrepleje og børneområdet, mener Helena Nymann. 

I fællesskab kan der gøres en forskel og job- og indsatsklare borgere kan hjælpes i gang. Så frigøres der ressourcer som kommunen kan anvende til andre velfærdsydelser inden for fx ældrepleje og børneområdet. Alene til arbejdsmarkeds relaterede aktiviteter er der i budget 2019 afsat mere end 200-300 mio. kroner inkl. statens refusion – dette ud af et samlet budget på 550. mio. kr. i 2019. Til ”Erhvervsfremme og iværksætteri” har kommunen afsat 3.3. mio. kr. i budgettet i 2019. Heraf er kommunens bidrag til det nye Erhvervshus Sjælland er i 2019 alene de 1,4 mio. kr. Så det resterende beløb – 1,9 mio. kr. går altså til drift af ErhvervsCentret, som servicerer virksomhederne lokalt i Greve.   

I maj præsenteredes Greve Kommunes nye ”Vækst og erhvervspolitik 2019-2022” og her har man valgt bl.a. at fokusere på nogle af de problemer som analysen påpeger. Vi glæder os over dette fokus og vil gøre vores for at bakke op om de tiltag, der er planlagt. Vi håber, at kommunen lykkes med planen – og vi er altid parate til at deltage i arbejdet med input, ideer og bidrage med den stemme vi har, qua vores ca. 260 medlemsvirksomheder i erhvervsforeningen GreveSolrødErhverv. 

Fakta

Dansk Industri laver hvert år en rangliste over erhvervsklimaet i Danmarks kommuner baseret på virksomhedernes oplevelser af blandt andet sagsbehandling, trafikforhold, skatte- og afgiftsniveau samt dialogen med kommunen.

I Greve har 94 virksomheder svaret på undersøgelsen. Virksomhederne er inden for DI’s brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service. Besvarelserne repræsenterer 2.217 arbejdspladser, hvilket svarer til ca. 18 pct. af de privat beskæftigede i kommunen.