
Hvad sker der egentlig i ZOO, når de sidste gæster er gået hjem, portene lukker, og roen sænker sig over parken?
Det får vi mulighed for at opleve, når GreveSolrødErhverv inviterer til en helt særlig rundvisning efter lukketid i København ZOO.
Når dagens gæster har forladt ZOO, går vi sammen ind i den næsten mennesketomme park. Her tager en guide os med rundt og fortæller om dyrenes liv, adfærd og aftenrutiner.
Det bliver en hyggelig og anderledes oplevelse, der giver plads til både fællesskab, nysgerrighed og gode samtaler i helt særlige rammer. En aften, hvor vi sammen kan nyde roen, nærværet og fascinationen af dyrelivet - og ønske dyrene en rigtig god nat.
Denne aften må familien også meget gerne komme med. Vi håber derfor, at I har lyst til at tage børn og børnebørn under armen og være med til en oplevelse, der er lidt ud over det sædvanlige.
Tid: Tordag den 1. oktober 2026 kl. 17.15-19.30.
[NB. Vi mødes foran hovedindgangen kl. 17.15. Vi går samlet ind i Zoo kl. 17.30.]
Pris: 150,- pr. person
Sted: København ZOO, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Parkering: Omkringliggende parkeringspladser i området. Læs mere her: https://www.zoo.dk/planlaeg-dit-besoeg/praktisk-information/parkering-og-praktik
Tøj/forberedelse: Rundvisningen foregår udendørs, så husk tøj og fodtøj, der passer til vejret.
Tilmeldingsfrist: Den 28. september kl. 12.00.
